Kunstforum Viborg

Kunstforum Viborg – baggrund og medlemmer

Kunstforum Viborg blev etableret i december 2014 for at skabe et fælles forum for de professionelle kunstnere i Viborg. Foreningen har pt. 21 medlemmer, som alle er medlem af et eller flere af de eksisterende forbund for professionelt udøvende kunstnere og/eller uddannet på kunstakademier, kunsthåndværkerskoler, grafiske designskoler eller lignende. Foreningen ønsker at støtte og fremme interessen for billedkunst generelt og konkret for kunst af foreningens medlemmer.

Foreningens formål er at:

  • styrke netværket og samarbejdet mellem de professionelle kunstnere i Viborg.
  • markere kunst og kunstaktiviteter i området.
  • arbejde på etablering af fælles arbejds- og udstillingsfaciliteter.
  • styrke og understøtte kommunens kulturliv.
  • bringe Viborg Kommune “på det kulturelle landkort”.
  • yde sparring og kontakter for kunstnere i “Riddergade AIR”, Viborg Kunsthals kunstner-residence.

Læs mere: Kunstforum Viborg